E-damp og kølervæske

I en lang række af negative artikler om e-damping er turen nu kommet til en rygestopkonsulent, i Københavns kommune.

Det er i den grad pinligt, at Sundhedskonsulent Mette Grønfeldt, der arbejder med tobaksafvænning enten er uvidende om det felt, hun arbejder med eller direkte lyver.

»Talen om e-cigaretter fylder rigtig meget på vores rygestopkurser. De fleste mister lysten til dem, når de hører, at det typisk er kølervæske, der laver dampen, og at der opstår en betændelsestilstand i lungerne, når de bruger e-cigaretten«, siger Mette Grønfeldt.

Nu kan man jo miste appetitten mange gange, når man hører om hvilke stoffer, der bruges i fødevarer og medicin.

Drivmidlet – det der skaber damp i en e-cigaret – er typisk Propylenglykol, der ofte bruges i en blanding med Vegetabilsk Glycerin.

Propylenglykol er et stof, der bl.a. bruges til at lave damp ved teaterforestillinger, men har også en lang række andre anvendelser. Det bruges i en række mediciner – bla.inhalatorer til astmamedicin, og har været brugt i mere en 60 år uden skadevirkninger. Det bruges som tilsætningsstof til fødevarer, tandpasta og andet. Den bruges også som antifrysemiddel, når det er vidt at det er ugiftigt. Propylenglykol har nogle af de samme egenskaber, som ethylenglykol, der i industrien bruges som kølervæske og som er meget giftigt. Hvis man ønsker et mere ufarligt produkt anvender man ofte Propylenglykol.

Propylenglykol er anti-inflamatorisk, dvs, at det forebygger lungebetændelse, influenza og andre åndedrætssygdomme, så hvordan det skulle skabe betændelsestilstande i lungerne?

Var det ikke på tide, at Politiken begyndte at opsøge nogle folk, der ved noget om e-damp, så befolkningen kunne få noget seriøs information. Ifølge en ny undersøgelse af en anerkendt New Zealandsk forsker, er e-damp helt uskadeligt, og med en risiko på linje med nikotintyggegummi, også for “passive” dampere.

Men det kan jo være et bevist valg fra Politikens side kun at citere negative oplysninger og ikke interessere sig for hvad forskningen har at sige. Det kan jeg ikke vide, men det er desværre det indtryk man får.

Jeg anbefaler også gerne den Danske e-Damper Forening, DADAFO, der gør et stort arbejde for at samle den nyeste forskning.

Det ville være rart, hvis man snart kunne få normaliseret salget af e-damp, så man ikke skal føle sig som en kriminel, og så vi kunne få en bedre kontrol med de produkter, som branchen sælger, og det vil ikke gavne, hvis nikotin skal betragtes som et lægemiddel.

E-damp er et rigtigt godt rygeafvænnningsmiddel. Det har faktisk betydet, at jeg har været røgfri i over 2 år, selvom jeg absolut ikke havde lyst til at holde op. Jeg har ikke savnet tobak et sekund. Det havde ikke kunnet opnå det med tyggegummi, spray, eller nogen af de andre midler på markedet.

Så er e-damp en hel del sjovere. Og jeg er overbevist om, som nogle forskere også påpeger, at hvis alle gik over til e-damp (eller på anden måde holdt op med at ryge) ville antallet af lungerelaterede sygdomme falde drastisk. Men jeg forstår da godt, at tobaksindustrien, medicinalindustrien og anti-ryger organisationerne er bekymrede. Der er jo mange penge i det her, som de kun ne gå glip af.

Om artiklen
Artiklen har været bragt som debatindlæg i Politiken d. 1. februar 2014
Print Friendly, PDF & Email

You May Also Like

Skriv en kommentar / Write a comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
Only Creative Commons


WARNING: All images from Google Images (http://www.google.com/images) have reserved rights, so don't use images without license! Author of plugin are not liable for any damages arising from its use.
Title
Caption
File name
Size
Alignment
Link to
  Open new windows
  Rel nofollow