Tilbageblik: Det alternative Danmark – en vejviser fra 1983

Efter endt uddannelse som bibliotekar i 1980, blev jeg aktiv på græsrods- og venstrefløjsbiblioteket Tidsskriftcentret. Med en arbejdsløshedsprocent på 25, var udsigterne til at få et job indenfor biblioteksverdenen ikke store. På Tidsskriftcentret kunne jeg vedligeholde min viden.

De havde tidligere udgivet en vejviser over venstrefløjen i Danmark. I 1981 havde vi søgt Undervisningsministeriet om projektstøtte til et arbejdsløshedsprojekt — det hed “projektgruppeordning for færdiguddannede” — og fik bevilget løn (svarende til understøttelsen) for 3 personer i ca. 1/2 år plus andre udgifter dækket. Der var vist en betingelse om at vi skulle have en institution, der kunne betale resten af lønnen op til overenskomsten, men det lykkedes aldrig. Men at der overhovedet var løn, var ikke så almindeligt, når man fik offentlige penge. Jeg husker at man kunne få næsten ubegrænsede midler til pc’ere og lignende, men løn, nej. Senere fik vi dog en mindre forlængelse, som jeg husker det. Til selve udgivelsen fik vi støtte, lån og garantier fra en række fonde (de kan ses i bogens kolofon nedenfor). Derudover deltog en række aktivister helt frivilligt og uden løn. Vejviseren kom til at hedde “Det alternative Danmark — vejviser over græsrødder og venstrefløj” og skulle være afløser for “Socialistisk Håndbog — Politiske grupper på venstrefløjen og andre progressive organisationer. Formål og aktiviteter“, der var blevet udgivet af Tidsskriftscentret i 1975 — 2. udgave fra 1978, Redigeret af Lillian Bille Larsen og Jørgen lund, er online på det Kongelige Bibliotek (pdf). Som det fremgår af kommissionsrapporter om PET og venstrefløjen, der kom efter årtusinskiftet havde også PET stor glæde af disse vejvisere i venstrefløjsjunglen.

Forsiden af Socialistisk Håndbog, 2. udg., 1978 Redigeret af Lillian Bille Larsen og Jørgen lund
Forsiden af Socialistisk Håndbog, 2. udg., 1978

Jeg var den ene af 3 redaktører, der fik løn for arbejdet – de to andre var Stine Lindhardt og Erling Pedersen, der begge gjorde karriere i biblioteksvæsenet. Det var en spændende periode rent arbejdsmæssigt. Vi fik indblik i det væld at græsrodsaktiviteter, som var i gang over hele landet. Samtidig var det også med til at give masse erfaringer i samarbejde.

På et tidsspunkt besluttede vi, at vi ville inkludere grønlandske og færøske venstrefløjsorganisationer. Desværre havde vi ikke tænkt over, at det spørgeskema, som vi sendte ud, talte om “danske organisationer”, hvilket gjorde specielt Inuit Ataqatigiit meget sure — og med god grund. Det var tankeløst og racistisk, og jeg  skrev et langt, undskyldende brev til dem. Det endte med, at vi besluttede, at medtage solidaritetsgrupper med grønlandske og færøske grupper i Danmark.

Men bortset fra denne feler, så var det et spændende arbejde, og vi fik lavet et vigtigt værk i en tid, hvor der ikke var internet, og vi heller ikke kendte til at netværke, men ofte gjorde netop det. Det lykkedes, at gøre den rimeligt landsdækkende, og ikke bare et københavnerforetagende, selvom det kunne være umådeligt vanskeligt at finde frem til de lokale organiseringer — bortset fra lokalafdelinger. Jeg tror da også, at den solgte en del, selv om jeg ikke husker så meget om det. Interesserede kan læse mere om Tidsskriftcentret på leksikon.org og 10 år efter starten skriver Steen Bille Larsen, der var én af medstifterne om TC

Bogen blev på 355 sider, og da bogen i dag er helt forældet —  den giver dog et spændende øjebliksbillede af mangfoldigheden i den danske græsrods- og venstrefløjsverden — har jeg valgt, kun at vise nogle få sider fra bogen. For at gøre det lidt sjovere, har jeg egoistisk valgt at vise nogle sider med organisationer, som jeg selv har haft noget at gøre med:

  • S. 238: Tøj til Afrika, TTA, som jeg var med i fra starten i 1972 — her var jeg med til at starte en afdeling i Varde. I 1978 gik jeg ud, men var senere i 1980’eren med til at lave loppemarkeder i TTA, hvor noget af pengene gik til den gruppe, jeg var med i 80’erne. TTA bestod af flere uafhængige lokalgrupper. Man kan læse mere om TTA via en lille tema-artikel, der giver links til artikler om TTA på mit andet site snylterstaten.dk: Tema: Praktisk solidaritet.
  • S. 265: Komiteen for Revolutionen i Oman og den Arabiske Golf, KROAG. Komiteen blev dannet 1972 af iranske studerende i Tyskland. I årene efter, kom flere danskere, deriblandt mig selv og det kollektiv, jeg boede i fra 1973-1975, ind i komiteen. Jeg trådte ud — efter en politisk splittelse i 1975 — men vendte tilbage i 1980 eller 1981 og var med til vi nedlagde KROAG i 1986. I KROAG formidlede vi bl.a. medicin og hospitalsudstyr til Oman Røde Halvmåne, ORC, der havde ansvaret for omanske flygtninge i det østlige Sydyemen, ligesom vi også hjalp med udstyr til den Omanske Kvindeorganisation, OWO, og andre organisationer, der var knyttet til Popular Front for Liberation of Oman, der kæmpede for at befri det reaktionære Sultanat Oman, og skabe modernisering, demokrati, uddannelse, lige rettigheder for kvinder og sundhed. Pengene kom fra loppemarkeder i Danmark — TTA og Sverige — Emmaus Sund
    Teoretiske bidrag til forståelse af imperialismen og den globale udvikling. Kbh. 1980, 91s.
    Forsiden på bibliografien, der er på 91 s.

    svall. Der kan læses meget mere om PFLO og deres kamp i sektionen 9th June – PFLO i Oman.

  • S. 313: Tidsskriftcentret, TC. Her startede jeg i 1980 som aktivist, efter at have afsluttet min eksamen som bibliotekar. Som hovedopgave havde jeg lavet en bibliografi med titlen: Teoretiske bidrag til forståelse af imperialismen og den globale udvikling — annoteret bibliografi over danske bøger og udvalgte tidsskrifter 1970-1979. Den slags titler kunne man slippe af sted med i 1980. Da jeg gerne ville publicere den, fik jeg en aftale med Tidsskriftcentet om at distribuere den. Bibliografien kommer senere online på denne side. Men den blev min indgang til TC — som jeg dog havde kendt tidligere som bruger.Det lå dengang i Huset i Rådhusstræde, men flyttede kort efter til Løngangsstræde, hvor vi blev i nogle år. I 90’erne flyttede TC ind i det nystartede  Cikaden et kulturhus i Griffenfeldsgade på Nørrebro, hvor der boede mange solidaritetsorganisationer. Det holdt til slutningen af 90’erne, hvor huslejen blev for dyr og huset blev nedlagt, og organisationerne spredt rundt om i byen. TC rykkede ind i en kælderbutik i Ahornsgade, tæt ved Skt. Hans Torv. Efter årtusindskiftet besluttede vi — efter at have mistet tilskuddet fra tipsmidlerne — at skille os af med de mange tidsskrifter, dels var det dyrt i lagerplads, og dels var der ikke så stor en efterspørgsel efter dem og dels var det sværere at skaffe aktivister. Tilbage var vi 3 efterhånden halvgamle bibliotekarer, og vi er jo ikke blevet yngre siden. Så vi sadlede om og lavede et netbibliotek, med emnelister om mange emner. Vi fik så et lille kvistkammer i baghuset Solidaritetshuset i Griffenfeldsgade – under os havde nogle unge SUFere til huse, og vi gik vist under navnet “nisserne på loftet“. Senere fandt vi sammen med venstrefløjsportalen Modkraft, der dengang lå på Nørrebrogade, men som siden flyttede til et baghus på den anden side af Nørrebrogade ved siden af trykkeriet Eksskolen. Helt naturligt valgte vi så, for nogle år siden, at skifte navn til Modkraft Biblioteket.

Resten må I selv læse i siderne nedenfor — “bogen” forstørres, når man klikker på den (formindsk efter læsning på bjælken nedenunder yderst til højre).

Print Friendly, PDF & Email

You May Also Like

Skriv en kommentar / Write a comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
Only Creative Commons


WARNING: All images from Google Images (http://www.google.com/images) have reserved rights, so don't use images without license! Author of plugin are not liable for any damages arising from its use.
Title
Caption
File name
Size
Alignment
Link to
  Open new windows
  Rel nofollow