Kvinden og revolutionen i Oman

Den omanske kvindes traditionelle rolle i samfundetOversigtKvindens rolle i revolutionens 2. Fase 1968-74

Kvindens rolle i revolutionens 1. Fase 1965-68

Da befrielseskampen tog sin begyndelse, viste kvinderne hurtigt en positiv holdning til den væbnede kamp. Fronten har sammenfattet kvindernes tidlige engagement i følgende punkter:

  1.  Kvinderne udviste større interesse end mændene for revolutionens praksis, for dens resultater og de militære rapporter
  2. Kvinderne udviste stor interesse for politisk oplysning og en enestående evne for politisk forståelse.
  3. Kvinderne var opsat på at udrydde analfabetismen, og deres krav om undervisning var kraftigere end mændenes.
  4. Kvinderne gemte ofte dele af familiens sparsomme madforsyninger til mulige besøgende revolutionære uden at informere deres mænd og uden at pålægge dem denne økonomiske byrde. Kvinderne gjorde dette uden at frygte de mulige konsekvenser for deres familier.
  5. Kvinderne plejede de sårede trods mangel på uddannelse.
  6. De udstod hårde prøvelser med at bringe vand og ammunition til kamplinjen.
  7. De mødte modigt farerne ved rekognocerings- og efterretningsopgaver.
  8. De krævede våben og ret til at kæmpe side om side med mændene ved frontlinjen for fuldtud at deltage i den revolutionære kamp.” (1, s. 33-34).

Det var karakteristisk, at kvinderne spontant involverede sig i kampen mod den forhadte sultans undertrykkelse – det var ikke resultatet af en bevidst kvindepolitik fra Frontens side. Der skete det, at kvinderne rundt omkring trådte ind og hjalp de kæmpende i konkrete situationer, og fordi det ofte var situationer, hvor liv og død stod på spil, blev det accepteret. Kvindens aktive engagement i befrielseskampen blev altså accepteret via praksis og ikke ud fra en erkendelse af, at kvinden er et med manden ligestillet individ med samme rettigheder og pligter i samfundet. Derfor opstod den situation, at mænd, der deltog i befrielseskampen, i praksis accepterede og i kraft af det fælles mål nød godt af kvindens deltagelse, men i øvrigt bevarede den traditionelle opfattelse af kvinden som et laverestående individ.

Denne situation var imidlertid uholdbar, fordi kvinden i og med sin deltagelse i befrielseskampen dementerede og underminerede fordommene om kvindens ringere evner, egenskaber og værdi som menneske i det hele taget. Når kvinder klarede de opgaver, de påtog sig i kampen lige så godt som mænd, afkræftede det fordommen om, at kvinder helt generelt har ringere evner end mænd. Når kvinder udsatte sig for de samme farer som mænd, viste det, at kvinder ikke i mindre grad end mænd er modige og parate til at yde ofre i kampen. Disse oplevelser af sig selv som mennesker, der har betydning, blev baggrunden for en ny selvbevidsthed: Når kvinden oplevede sig selv som et menneske, hvis handlinger havde konkret betydning for befrielseskampens forløb, et menneske hvoraf andres liv i visse situationer afhang, et menneske der udsatte sig for store farer for sagens skyld, fik hun en selvrespekt, der gjorde det naturligt at forvente respekt af andre, ikke kun i konkrete kampsituationer, men som person i det hele taget.

Generelt bidrager hele situationen omkring en befrielseskamp, hvor den hidtidige samfundsorden er i opløsning, til at de sociale normer heller ikke er så stabile. Disse normer vil i et samfund som det omanske blive oplevet som nærmest naturgivne og uforanderlige fænomener. Befrielseskampen relativerede de sociale normer og fratog dem derved deres absolutte karakter. Når en kvinde følte tilskyndelsen til at gøre en indsats i befrielseskampen så stærkt, at hun ikke tog hensyn til, at hun derved overskred de eksisterende sociale normer, var det et vigtigt skridt, fordi det afslørede, at normerne ikke var noget uforanderligt, urørligt og neutralt, men noget der havde betydning for kampen og derfor måtte tilpasses dens betingelser. Og når en kvinde havde overtrådt nogle normer ved sin deltagelse i befrielseskampen, var det ikke helt så utænkeligt og svært at overtræde andre, hvis det forekom nødvendigt. Og for kvinder, der var med til at udfordre de herskendes magtposition, var det ikke så fjern en tanke også at udfordre mændenes magtposition indenfor familien og stammen.

Kvindens rolle i revolutionens l. fase var altså karakteriseret af hendes stadigt mere aktive deltagelse på visse områder af befrielseskampen og følgevirkningerne af dette: stadig voksende modstand mod kvindeundertrykkelsen og stadigt voksende krav om at være med på alle kampens niveauer, samt af den uafklarede situation der opstod ved at mænd og kvinder, der var aktive i den fælles kamp, ikke havde en fælles overordnet holdning til kvindens deltagelse i befrielseskampen og kvindens rolle i det hele taget. Denne situation skabte gnidninger og sammenstød mellem befrielseskampens deltagere og forvirring hos både kæmpende mænd og kvinder, om hvad der var rigtigt og forkert.

De problemer, denne uafklarede situation gav, samt kvindernes krav om total integration i Fronten, gjorde det efterhånden nødvendigt, at Fronten tog en bevidst politisk stilling til kvindespørgsmålet.

 

Øverst: Kvinder med våben. Nederst: Kvinde og barn

Den omanske kvindes traditionelle rolle i samfundetOversigtKvindens rolle i revolutionens 2. Fase 1968-74
Print Friendly, PDF & Email

You May Also Like

Skriv en kommentar / Write a comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
Only Creative Commons


WARNING: All images from Google Images (http://www.google.com/images) have reserved rights, so don't use images without license! Author of plugin are not liable for any damages arising from its use.
Title
Caption
File name
Size
Alignment
Link to
  Open new windows
  Rel nofollow