Golfen opruster.

Af Poul Mikael Allarp

I august i år afholdt USA militærøvelser flere steder i Mellemøsten. Mens der blev udsendt erklæringer om øvelserne i Egypten, Jordan og Somalia, var dette ikke tilfældet for Oman. Ifølge det engelske ugemagasin MEED (318) udtalte en Pentagontalsmand, at det skyldtes omansk frygt for at vække sine arabiske naboers vrede.

Om artiklen
Oprindeligt bragt i Politisk Revy, Årg. 23, nr. 490 (1985) s.10.

Golfen for 30 år siden – Det kunne umiddelbart se ud som om, der ikke var sket så meget på 30 år – USA og Vesten er stadig krigeriske – men dengang eksisterede Sovjetunionen stadig. Saddam Hussein regerede i Irak, og var USAs gode ven og allierede i krigen mod Iran.

Artiklen blev lavet i samarbejde med gode kammerater i KROAG, der var en komité til støtte for progressive bevægelser på den arabiske Golf. Specielt støttede vi materielt befrielsesbevægelsen i Oman, PFLO. Det var hovedsagelig hospitalsudstyr og medicin til flygtninge, der boede i det dengang socialistiske land Demokratisk Yemen eller Sydjemen. Pengene til indkøb var skaffet gennem loppemarkeder hovedsageligt i Danmark og Sverige.

Artiklen blev bragt i det dengang største danske venstrefløjstidsskrift Politisk Revy.

Oman er det land i Golfen, som mest åbenlyst har vedkendt sig et nært forhold til USA og Vesten. Samtidig er landet medlem af Golfens Samarbejdsråd, GCC, der har til formål at fremme det økonomiske og sikkerhedspolitiske samarbejde mellem Golf-staterne. GCC har benyttet enhver lejlighed til at fremstille sig som alliancefri og konsekvent modstander af udenlandsk militær tilstedeværelse.

Den »hemmelige« øvelse i Oman antyder, at det ikke helt forholder sig således.

Strategi for direkte intervention

Øvelserne, der afholdes en gang om året under kodenavnet »Bright Star«, er et led i uddannelsen af interventionsstyrken »Rapid Deployment Force«, RDF, som USA har haft under opbygning siden 1980, med særligt henblik på en hurtig militær indgriben i Den arabiske Golf.

Revolutionen i Iran rystede magthaverne i landene omkring golfen og i Vesten. USA mistede en vigtig allieret, og uroligheder i flere Golfstater i løbet af 1979 viste, at »Nixon-doktrinen«, der gjorde shahen til Golfens »politimand«, ikke var tilstrækkelig til at bevare status quo i området.

Både Vesteuropa og Japan er som bekendt stærkt afhængige af olie, der samtidig udgør fundamentet for de lokale herskeres magt. Udover områdets militærstrategiske betydning for USA, er det amerikanske firmaer, der distribuerer hovedparten af olien. Derfor har både imperialismen og sheik- og sultan-dømmerne en vital interesse i at sikre stabiliteten i Golfen.

I 1980 fremsatte præsident Carter en ny plan, der var en delvis tilbagevenden til tidligere tiders interventionsstrategi. »Carter-doktrinen«, der er blevet opretholdt under Reagan, definerer Golfen som en »vital interesses-sfære« for USA, som om nødvendigt skal forsvares med direkte militær indgriben.

RDF har siden haft høj prioritet i Reagans militære opbygning. Styrken omfatter i dag ca. 400.000 soldater, men det er planen, at den skal helt op på 600.000. I 1983 blev RDF underlagt den nyoprettede kommando »United States Central Command« USCENTCOM, hvis operationsområde omfatter hele Mellemøsten, og ifølge sin chef, general-løjtnant R. Kingston, har ret til at gennemføre militære operationer i Golfen uden at konsultere de lokale magthavere. Styrken har adgang til et omfattende netværk af baser i bl.a. Bahrein og Oman, mens den i krisesituationer vil kunne regne med baseadgang i f.eks. Saudi Arabien. USA har siden 1979 brugt over 1 mia. $ til forbedringer af baserne og alene for året 1985 har Pentagon bedt om 47 mia. $ til opretholdelse og udbygning af RDF.

Selvom der i visse tilfælde har været problemer med at få kongressen til at sluge de enorme udgifter til militæret, er der ingen tvivl om at Reagan-administrationen satser meget på at kunne gribe hurtigt og effektivt ind i en truende situation i Den 3. Verden og specielt i Golfen. Amerikanernes mislykkede intervention i Libanon i 1983 viser dog, at det er lettere sagt end gjort.

Den lette udrustning af RDF-styrkerne sikrer en hurtig mobilitet, og er skræddersyet til at gribe ind over for lokale og regionale konflikter. Derimod vil RDF være utilstrækkelig i tilfælde af en supermagtskonfrontation i Golfen.

Amerikanske dollars våger over Omans hersker sultan Qabus, der ifølge denne satiriske tegning holdes i kort snor af USA

Samarbejde mellem golfstater

Ifølge »Carter-doktrinen« skal RDF dog først sættes ind i yderste nødstilfælde. Et vigtigt led i planen er at gøre Golfstaterne i stand til selv at løse konflikterne eller i det mindste udskyde en direkte amerikansk invasion så længe som muligt. For at styrke det militære og sikkerhedspolitiske samarbejde mellem USAs allierede blev Gulf Co-operation Council, GCC, dannet i 1981 af Saudi Arabien, Kuwait, Bahrein, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Oman.

GCC har oprettet en »Gulf Deployment Force«, der skal fungere som stødpude i en krisesituation. Det er dog tydeligt, at den ikke er i stand til at klare sig selv, men er stærkt afhængig af amerikansk støtte. Bl.a. er en af grundpillerne i det fælles forsvar 5 AWACS-spionfly, som Saudi Arabien har købt i USA og som anvendes til overvågning af hele golfområdet. De ville være helt ubrugelige uden amerikanske teknikere til at betjene dem.

Golfstaternes samarbejde er først og fremmest vendt imod de progressive og islamiske bevægelser i landene selv – sporene fra Iran skræmmer. Derfor forsøger GCC at usynliggøre og begrænse den amerikanske militære tilstedeværelse. Blandt andre trusler mod Golfrådets medlemmer nævnes også USSR, men kun Oman har hidtil delt Reagans synspunkt om Sovjet som den primære fjende, der står bag enhver lokal konflikt og gennem Afghanistan forsøger at bane sig vej ned i Golfen. Om Oman stadig gør det, er en anden sag. Fornylig har de som det eneste land i GCC, bortset fra Kuwait, oprettet diplomatiske forbindelser med USSR.

Krigen mellem Iran og Irak

Den mest aktuelle fare for en amerikansk invasion i Golfen er den langvarige krig mellem Iran og Irak. Dette skyldes dels risikoen for en standsning af olieforsyningerne og dels konsekvenserne for Golfstaterne.

Officielt indtager GCC en neutral holdning, men reelt støtter man Irak med både penge og våben. En iransk sejr, der resulterede i Saddam Husseins fald, kunne hurtigt føre til uro i Golflandene, der alle har sunni-muslimske herskere og store mindretal af fattige og undertrykte shiiter.

Amerikanerne ønsker heller ikke øget indflydelse til det præsteskab, der ydmygede dem under den 1 år lange ambassadebesættelse. I 1982 blev Irak fjernet fra listen over lande, som er mistænkt for at støtte »international terrorisme«, og hermed var vejen hanet for kreditter og eksport. De diplomatiske forbindelser blev genoptaget i 1983. Spørgsmålet om intervention til fordel for Irak har været oppe flere gange siden 1983, men foreløbig har USA nøjedes med at opfordre sine allierede til at sende våben – til Irak. Reagan har bakket op om Hussein i tankskibskrigen, der i øvrigt blev startet af Irak selv. Da Khomeini truede med til gengæld at lukke for al olietransport, hvis deres egen export blev stoppet, blev det omgående besvaret med trusler om militær indgriben: »Den frie verden vil ikke blot se på eller tillade nogen magt at lukke Hormuz-strædet og Den persiske Golf«, sagde Reagan i 1983.

Det er altså en særdeles sprængfarlig situation, der er under udvikling i Golfen. Området er en »VITAL ZONE», og de lokale regimer anerkender den betydning, de har for først og fremmest den vestlige industrialiserede verden. Derfor de mange militærbaser, kampklare interventionsfly og storstilede militærmanøvrer.

Poul Mikael Allarp er med i KROAG

(Komiteen for Revolutionen i Oman og Den arabiske Golf).

Kort over Golfen
Kort over Golfen
Print Friendly, PDF & Email

You May Also Like

Skriv en kommentar / Write a comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
Only Creative Commons


WARNING: All images from Google Images (http://www.google.com/images) have reserved rights, so don't use images without license! Author of plugin are not liable for any damages arising from its use.
Title
Caption
File name
Size
Alignment
Link to
  Open new windows
  Rel nofollow